Bandagist Jan Nielsen A/S

Klik her for at komme tilbage

Kompressionsbandager og Strømper

Kompressionsbehandling

I vort industrialiserede samfund lider flere og flere af kredsløbslidelser i benene.

Langt de fleste af disse kredsløbsforstyrrelser i benene er af venøs karakter, der kan afhjælpes med kompression af større eller mindre styrke, alt efter hvad det aktuelle sygdomsbillede fordrer.

Der er stor forskel på blodets tryk i venerne, når man ligger ned (mindre end 10 mm Hg), og når man står i opret stilling (ca. 90 mm Hg). Disse tryk er gældende for en person med raske veneklapper. Derfor anvender man normalt også et kraftigere tryk i en bandage (bind eller kompressionsstrømpe), når den anvendes på en oppegående person, end hvis der er tale om en sengeliggende.

For den oppegåendes vedkommende kan der så vælges mellem forskelligt tryk afhængigt af sygdomsbilledet.

Kompressionsbandager

Ved at anvende kompressionsbandage vil venernes diameter mindskes og blodets hastighed vil øges, fordi bandagen virker som "en udvendig muskelfacie", som hjælper muskel-venepumpen. Venerne bliver aflastede, veneklapperne vil blive påvirkede, så en bedre kontakt opnås - og muskelvenepumpefunktionen forbedres.

Det er vigtigt ved al kompression af benene, at man opnår det kraftigste tryk i ankelområdet - med gradvist aftagende tryk opefter mod lysken.

Til en sådan kompression kan anvendes f.eks. dauerbind eller kortstræksbind. De fleste læger og sygeplejersker kan lægge et sådant bind korrekt, men hvis patienten selv skal lægge bandagen, vil den blive lagt meget forskelligt fra dag til dag - ofte afsluttet med nogle "kraftige slag" foroven (så bindet ikke glider ned) med deraf følgende staser.

De fleste kompressionsstrømper er strikket i rundstrikning i benets facon med de snævre masker i ankelområdet og gradvist større masker opefter, så trykket aftager på den rigtige måde.

Mange læger foretrækker at ordinere en kompressionsstrømpe, som efter korrekt måltagning giver det samme rigtige tryk hver dag uden at lave staser.

Over halvdelen af de mennesker, som har venelidelser, er arveligt belastede. Har man forældre eller bedsteforældre, som har åreknuder skinnebenssår eller andre venesygdomme, er man i risikogruppen.

Man kunne så have glæde af at forebygge med en let kompressionsstrømpe, fx på lange bil- og flyrejser, under graviditet, eller hvis man har stillesiddende eller stillestående arbejde.

STØTTESTRØMPER

Let strømpe med let støtte

Indikation:
Til trætte ben med let tendens til hævelse.

Funktion:
Let støtte der giver velvære, når raske ben belastes. Ingen virkning på egentlige kredsløbslidelser.

Materiale:
Ligner almindelige tynde damestrømper, eller sportsstrømper til herrer.
Findes som knæstrømpe, lårstrømpe og strømpebuks.

Støttestrømper er ikke omfattet af Lov om Social Service § 97.

Anti-embolistrømpe

Indikation:
Forebyggelse af blodprop og årebetændelse ved sengeleje.

Funktion:
Moderat støtte i liggende stilling.

Materiale:
Knælange, lår- eller hoftelange, syntetiske strømper.

Er ikke omfattet af Lov om Social Service 97.

KOMPRESSIONSSTRØMPER

Kompressionsstrømper til ben, arm, hånd og fingre

Ved svære, varige kredsløbslidelser, fx svære grader af varicer, varige følger efter blodpropper i ben og arme, varige hævelser efter strålebehandling og kronisk ødem. Egentlige kompressionsstrømper inddeles i fire kompressionsklasser:

Indikation:

Klasse 1, ca. 18-25,6 mm Hg

Tunge og trætte ben.
Varicer uden væsentlig tilbøjelighed til ødem.
Begyndende graviditets-varicosis.

Klasse 2, ca. 30-36 mm Hg

Efter heling af ubetydelige ulcerationer.
Efter overfladiske trombo-flebiter.
Efter varice operationer, til fiksering af behandlingsresultatet.
Posttraumatiske hævelsestilstande.
Varicer med tilbøjelighed til ødemer.
Ved stærkere graviditets varicosis.
Venøs insufficiens.

Klasse 3, ca. 36,8-48,9 mm Hg

Alvorlig Ødem-tilbøjelighed.
Dermatosklerose.
Efter heling af alvorlig, især allerede recidiverende ulcera.
Følgetilstande efter konstitionel og posttrombotisk venøs insufficiens.

Klasse 4, ca. 48,9-60 mm Hg

Elefanthiasis.
Lympheødem.

Kontraindikation:

Arteriel forstyrrelse af blodcirkulationen.
Eksema cruris.
Flebotrombose.
Ikke reducerede ødemer.
Opstemnings dermatitis.
Trombophelbitis acuta.
Ulcus cruris.
Væskende dermatose.

Materiale:
Kompressionsstrømper kan være strikket af både natur- og syntetiske materialer. I al almindelighed må man sige, at naturmaterialer er de mest elastiske, men er der allergitilbøjelighed, må man vælge en syntetisk gummi, fx omspundet med bomuld.

Hos patienter, hvis mål ikke ligger inden for standardstrømperne, er det muligt at få strikket dem efter mål.
Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan det være nødvendigt at strikke strømperne i fladstrikkede materialer, evt. med isyede trykpelotter over arvæv m.v.

Strømperne findes i følgende længder: